DUK-medlem Benny Bo Larsen
Jeg kom faktisk i gang med udstillingsundulat ved lidt af en tilfældighed.
Nemlig, i forbindelse med et foredrag om udstillingsundulater i den lokale fugleforening, tilbage 2003, som afslutning på foredraget, var der en lille quiz, hvor gevinsten var et par udstillingsundulater – og tænk sig dem vandt jeg.
På den tidspunkt havde jeg haft fugle, mest parakitter, i vel ca. 20 år, siden jeg var omkring 12 år gammel. Tidligere havde jeg prøvet med 2 par udstillingsundulater uden held.
Jeg bestemte mig for, at nu skulle de havde en chance mere, så jeg købte nogle flere par.
Jeg meldte mig i Dansk Undulat Klub, D.U.K i efteråret 2004, her kan man få al den hjælp, råd og vejledning, man har brug for. I 2014 blev de sidste parakitter solgt og det har været 100% undulater siden.
Det, der fangende mig med udstillingsundulater, er at det ikke kun det, at få dem til yngle, selvom det til tider kan være svært nok, men her går man også efter et ideal-billede, som man hver ynglesæson prøver at komme tættere på.
Desuden er der mulighed for at arbejde med forskellige varianter, jeg arbejder et par af de mere sjældnere varianter og selvfølgelig også med de alm. så som normaltegnet, isabel, opalin, spangle.
Når jeg kigger på en sæson hos mine undulater, starter den i slutning af juli eller starten af august. Det er nemlig her, jeg laver den store udvælgelse af hvilke undulater jeg vil beholde, faktisk er det tidspunkt på året hvor jeg kigge mest på undulater juni-august.
Det er også her, jeg finder de undulater, der skal med på årets store landsudstilling DM, som afholdes i september. I løbet af året udstiller jeg på lokale udstillinger under DUK.
Udvælgelse af hvilke fugle, jeg vil beholde, til yngel og udstilling, sker både ud fra hvad man ser og hvilke varianter men arbejder med, da ikke alle varianter kan parres sammen. Selve afstamningen har også stor betydning. Jeg har alle mine undulater registeret i et avls-program på computeren.
Det gælder også om at kende sine undulater da ikke alle familier udvikler sig lige hurtigt. Nogle kan man bedømme allerede når de 5-6 måneder gammel andre skal være næste et år før kan være helt sikker at de ikke udvikler sig mere.
Min ynglesæson starter i begyndelse af september med de undulater, der ikke skal med til DM. Det er egne undulater, som af en eller anden grund, ikke kan udstilles eller indkøbte fugle.
Der bruges en del tid på, at udvælge hvilken fugle, der skal sættes sammen, man skal jo sikre sig at både hannen og hunnen er i ynglestemning. Der vælges også ud fra varietet og farve, ikke alle varietet passe så godt sammen.
Opdrættet foregår i kassebure eller ynglebure, som jeg pt. har 16 af, har desuden nogle større bure som unger flyttes over i og går en periode, inden de flyttes til en indendørs voliere. Om sommer komme alle undulaterne ud i en overdækket udendørs volierer.
Jeg sætte han og hun i ynglebur på samme tid uden adgang til redekasse, den får de adgang til efter ca. 14 dage.
Til redekasse fyld bruge jeg spåner, som bruges til bundstrøelse hos gnavere. Jeg fylder godt med det i kassen, er hunnen i ynglestemning, vil hun hurtig begynde at rode i det. Hvis hunnen tømmer kassen helt, fyldes der i redekassen igen.
Hvis der ikke sker noget i redekassen i løbet af 2 til 3 uger, fyldet ryddes ud eller rodes rundt i, må parret tilbage til volieren og et nyt par må prøves evt. kan man skiftet kun hannen eller hunnen, hvis man har en anden fugl, man meget gerne vil have unger fra, og den virker mere klar til yngel.