Min yngleguide til før, under og efter yngel
Dette er en guide baseret på mine præferencer, viden og erfaringer. Min erfaring er udelukkende med engelske undulater. Alt er ikke med, men jeg har forsøgt at komme omkring det mest grundlæggende.
Skal du overhovedet yngle?
Styr på undulater: Først og fremmest skal du have grundlæggende styr på almindelig pasning og pleje af undulater, samt have kendskab til foder og tilskud. Har du lige fået undulater, så vent til du har fået en god rutine, føling med deres helbredstilstand samt mere kendskab til pleje og foder.
Beholde unger?:En anden ting, som du bør overveje, er, om du har plads til ungerne, og lyst til at have flere undulater med den larm og det svineri, som det medfører. Unger kan langt fra altid afsættes, så du skal være klar på at beholde ungerne.
Arvsmateriale: Har du en han og en hun i god kondition – altså ved godt helbred og hverken tykke eller tynde. De skal ikke være for gamle, men heller ikke for unge, 10 måneder er absolut yngste alder, mens engelske hunner over 3 år generelt er for gamle til at begynde at yngle på. Hunnen bliver ofte brun over næbbet, når hun kommer i ynglestemning, mens hannen bliver en dyb blå. Når der er sympati, vil hannen fodre hunnen, og de vil sidde sammen. Er undulaterne ikke i ynglestemning, så vil de generelt ikke parre sig.
Før yngel:
Tilskud: Det er rigtigt vigtigt med rette tilskud til yngleparret, og det skal du begynde med ca 1 måned før, at de får redekasse. De skal også være dækket ind med godt foder, gerne med ekstra kanariefrø for at fremme ynglestemning. Særligt calcium er vigtigt for hunnen, da hun skal danne æg. Er hunnen dækket godt ind med calcium, så har hun mindre risiko for læggenød, og ungerne har også mindre risiko for f.eks. splay legs og andre deformiteter.
Eksempler på tilskud:
Breedmax har jeg gode erfaringer med. Dog forstærker den ynglestemning, så det skal være varsom med, når der er unger. Jeg har suppleret med et calciumprodukt i vandet, da ikke alle spiser lige meget æggefoder.
Nekton E og MSA: Mange er rigtig glade for Nektons produkter. Jeg brugte tilskuddene en enkelt sæson, men foretrækker andre tilskud.
Fertivit: Jeg har god erfaring med produktet. Det gives i vandet, alle får tilskuddet, også de som ikke spiser meget æggefoder. Min erfaring var, at mange kom i ynglekondition. Jeg bruger udelukkende disse produkter i ynglesæsonen og til ynglepar.
Foderblanding jeg bruger til ynglefugle er Natural Lux Arv. Der er ekstra kanariefrø i. Det høje indhold af protein fremmer ynglestemning. Af samme grund stopper jeg med blandingen, når der er unger i yngleburet, da den ekstra kanariefrø og ynglestemning også kan gøre især mor for ivrigt for at komme i gang med endnu et kuld.
Af æggefoder bruger jeg Witte Molen. Mine fugle vil gerne spise det, og det er ikke så tørt som nogle andre mærker, som tilskud tilsat æggefoderet falder ikke bare til bunden. Men det er en smagssag. Æggefoder har også et højt protein indhold, så det fremmer også ynglestemning.
Herudover skal de naturligvis fortsat have de almindeligt tilgængelige ting, som jodblok, sepiaskaller og foniofrø.
Siddepinde:
For at hannen skal have bedst mulig chance for at befrugte hunnen, så er gode stabile siddepinde et must.
Lys:
Længere dage og sollys fortæller, at der er forår og sommer på vej. Vejret bliver mildere, og der er mere mad. Derfor slukkes lyset senere ved mine ynglebure end i indevolieren, så fuglene i yngleburene får flere timer med lys. Det kunstige lys har nemlig også indvirkning på ynglestemningen – også om vinteren.
Under yngel:
Ynglebure:
Jeg yngler udelukkende i ynglebure, hvor parret er i fred for aggressivitet fra andre undulater, og hvor jeg kan holde godt øje med ungerne. Voliereavl er i min optik risikabelt, stressende for fuglene og for tilfældigt. Desuden kan man ikke følge parret og ungerne lige så tæt.
Redekasse:
En god redekasse, der er dyb og med en indsats, f.eks. en plastkasser, som kan tages ud nemt og som letter rengøringen er absolut værd at få fat på. De fås ikke i ved almindelige dyrehandlere, men kan ofte findes brugt eller købes ved nogle opdrættere. Sørg altid for god hygiejne i redekassen.
Jeg sætter redekassen ind, når parret har god sympati for hinanden. Plastkassen bliver fyldt med spåner, samme slags som bruges til gnavere, og hvis hunnen er klar, vil hun begynde at tømme kassen. Det er en del af deres yngleinstinkt, så lad bare hunnen tømme kassen.
Derefter varer det sikkert ikke længe før, at hun lægger første æg. Man kan se på hunnens klatter, at der snart kommer æg, da de bliver meget større end normalt.
Hvor kan man få gode redekasser:
– Mark Christensen i Kolding laver dybe redekasser med en plastkasse
– https://www.animalis.be/en/home-animalis/7421-nest-paradise-for-parakeets-8033844764250.html
(plast som kan komme i opvaskemaskinen)
– http://test.bednarz-kunststoffe.de/?page_id=346.
Hunnen ligger på æg i 18 dage, dog begynder hun ofte først at ruge efter 2. æg er lagt. Jeg tjekker, om æggene er befrugtede, ellers giver jeg parret ro.
Når ungerne klækker, tjekker jeg, om de får mad. Det kan man se på ungens lille pose på halsen, den bliver hvidlig og forstørret, når ungen har mad i kroen. Jeg tjekker også, om de er rene, og om mor griser med fodring, så skal næbbet renses for madrester, der ellers kan klistre næbbet til og gøre det deformt. Men ellers gør jeg ikke noget, mens de er helt små og lyserøde.
Normalt er ungerne omkring en uge, når jeg sætter ring på. Her begynder jeg også at snakke lidt mere med dem, når de er ude til det daglige tjek. Men først når de har dun, begynder jeg egentlig håndtering af ungerne. Når ungerne er omkring 30 dage, kan parret godt begynde at parre og gøre klar til et nyt kuld. Her skal man være meget opmærksom, da hunnen kan blive aggressiv på ungerne og i værste fald overfalde dem og dræbe dem. Når ungerne kommer ud af reden, så kan et lille skjul fungere som gemmested. Jeg bruger en hamsterbro, som jeg bøjer i passende størrelse til skjul. Hannen er ofte mere aktiv med fodring end hunnen, når ungerne er blevet så store. I naturen passer han de store unger, mens hunnen igen lægger æg.
Når ungerne er 6 uger, spiser selv og ellers er selvstændige, er de gamle nok til at klare sig selv.
Efter yngel:
Det er hårdt at yngle, særligt for hunnen. Så efter et kuld eller to har de godt af en lang pause inden næste kuld. Hannen kan ofte klare et kuld eller måske to mere, men hunnen trænger til at få fyldt reserverne op igen. Giver man ikke sine undulater pause, så skal man ikke forvente, at de selv stopper. De kan simpelthen ende med at yngle sig selv ihjel. Dette gælder særligt hunnen.
