Blodmider
Blodmider kommer frem fra små sprækker i træ og suger blod fra undulaterne om natten. Derfor ser man sjældent blodmider og de kan nå at formere sig en del, før de bliver opdaget. Blodmider kan ses med det blotte øje, og tværer man en blodmider ud, vil der ofte være blod i den. Undulaterne kan komme til at få blodmangel, og særligt unger er udsatte og risikerer at dø af blodmangel.
Det er volierefuglene, som har størst risiko for at få blodmider, da de kan smittes af bl.a. vilde fugle.
Symptomer
Trippende fugle som klør sig kan være et tegn på blodmider. Herudover kan undulaterne blive afkræftede og ved avl vil dødeligheden blandt unger stige.
Man kan tjekke for blodmider, ved at lægge køkkenrulle på bunden eller vikle det om pindene. Når det er mærket, kan man lyse på køkkenrullen og vil ofte kunne se, hvis der er blodmider.
Behandling
Der er flere produkter, der gives som en dråbe i nakken, som er effektivt mod blodmider. Det er stærke sager, så det skal gives efter anvisningerne og ikke til unger. Et af produkterne er Pulmomectine, men man bør altid konsulterer en dyrlæge før man giver medicin.
Et meget effektiv produkt Exzolt, som gives i vandet. Ulempen er at det er receptpligtig og er ret dyrt. Jeg har meget gode erfaringer med Exzolt. Det er meget effektivt, nemt at administrere og uden bieffekter.
Brast off fra Birdcare kan drysses over undulaterne, inklusiv unger. Blæst off frastøder miderne, men kun midlertidigt. Rejnfan siges også at holde mider væk, derfor bruger nogle det i redekassen.
Udskift grene og andet træmateriale eller behandl det mod blodmider. Opvarmning dræber blodmider; nedfrysning i 2 uger dræber også miderne og Hemexcide udtørre æggene samt kan, ved at mikse med vand, bruges til at tætne f.eks. sprækker. Hemexcide kan fås hos de fleste foderbutikker og forhandlere af udstyr til høns.
Stopmite fra Comed kan gives i foderet, hvilket gør fuglenes blod mindre attraktivt for blodmiderne.