... find din nye undulat her

DUK-medlem Jesper Jørgensen

For mange er undulat bare en undulat😊for andre er det en hobby/passion for udstillings øje, dette kræver mange/flere års avlsarbejde, indvesteringer i nye avlsfugle, hvilket ikke er billigt hvis man vil nå til tops inden for udstillingsverdenen, Jeg fik mine første undulater tilbage i 1996, Og har været medlem af Dansk Undulat Klub siden, jeg har udstillet på mange små skuer som junior siden 1997.

Jeg har gennem årene også haft mange andre parakitter og papegøjer sammen med min far, men da jeg startede i lære , blev der for meget pasning i alle volierene, og derfor måtte der sælges næsten alle fugle.

Hvorfor blev det så undulaterne der blev, det var nok der den helt store kærlighed lå, og også der hvor jeg kunne se det sjove i at skulle avle mig frem til noget udstillingsmæssig, så fra 2007 blev det et mere seriøst opdræt for at lave nogle gode udstillingsfugle, og har også siden 2007 udstillet på samtlige DM, mange kreds udstillinger og 2 Europamesterskaber,

Så de parakitter og papegøjer far og jeg havde sammen og dem jeg havde selv blev solgt, og pengene lagt i en kasse og så kørte vi ned til Freiburg i Tyskland og besøgte verdens på det tidspunkt og mest vindende nogensinde inden for undulat sporten Jo Mannes i 2008, det blev det helt store start skud til en hobby jeg ikke vil være for uden,

Jeg har fra 2007-2019 været i partnerskab med min far Peer Jørgensen med ring nr JPJ07, hvor vi har vundet flere kreds udstillinger og haft bedste unge hun/ bedste voksne hun/ bedste unge han et par gang, og bedste isabel himmelblå han unge til europamesterskabet i 2018.

Siden slut august 2019 har vi sammensluttet os med Hans Christian Østergaard og har nu ring nr: PØJ Vi havde bedste unge hun til DM 2019, som også var blevet blevet bedste Australskbrogede i hele Europa i august måned, den bedste australskbrogede jeg nogensinde har set opdrættet af Hans.

I 2020 og foråret 2021 var alle udstillinger aflyst af COVID-19, men så blev det septemper og vi havde fået lov at holde DM i Ringkøbing, hvilket fantastisk sted, og de perfekte rammer til et DM.

Og hvilken fantastisk weekend, med glade mennesker, og endelig at kunne se sine opdrætskollegaer igen og også få lov at udstille og vise hvad vi nu har fået lavet i årets løb, og da lørdagens bedømmelse var færdig også med titlen Danmarksmester med en grågrøn han og bedste modsatte køn/bedste hun en isabel gulmasket Spangle viol hun.

Det er en helt ubeskrivelig følelse, men så tænker man var det det der var at opnå, svaret er nej, der er altid noget man føler man kan forbedre og der skal da også arbejdes på at se om vi ikke kan lave nogle unger i løbet af vinteren der kan klare sig til næste års udstillinger.

Avl: alle fugle får hvile blanding (frø) og vand ikke andet i ca 2-3 mdr efter en endt yngle sæson, for at få alle de vitaminer vi stopper i dem under ynglen ud, ca 1 august kommer de så på en avls blanding igen, og begynder af få æggefoder 2 gange i ugen, i mit æggefoder bruger jeg vispumin, forte og plus fra quiko hver gang, og probac 1000 nogle gange, så river jeg gulerødder, persillerod og nogle gange rødbeder, jeg bruger også krydderurter blandet af maarten heylen, alt dette blander jeg i min færdig købte æggefoder og universalfoder.

Ca 1 september sætter jeg de første 24 par i ynglebure, dem der ikke skal bruges til DM, jeg sætter hun og han ind samtidig og har også reden fra starten, jeg vælger mine par nogle efter familier og andre efter fjertyper, det fungere fint for mig, de sidste 12 ynglebure bliver sat i gang ca en uge efter DM så de fugle der har været med lige er faldet til hjemme, og ser om de stadig er i form, det er de som regel, så yngler jeg frem til ca marts/april, jeg laver ca 150-200 unger på en sæson.

Jeg yngler hovedsageligt kun med 1 eller 2 årige fugle, grunden til dette er, at selv om en fugl har lavet gode unger i 1-2 år, så skulle dens gener i ungerne gerne kunne give mig bedre unger året efter igen.

De varieteter jeg arbejder mest med er: Normaltegnet, Isabel, Spangle (min favorit), australskbrogede, Texas clearbody, Lutino og skifer

Udstilling: 8-10 uger før en udstilling begynder jeg at gå og kigge på potentielle kandidater, har de brækkende hale eller slagfjer trækkes disse så nye kan nå ud, ca 6 uger før går jeg dem igennem igen og plukker spots hvis disse er beskadiget så de nye kan nå ud, ca 4 uger før sættes fuglene over i ynglebure 2 eller 4 hannen eller 2 eller 4 hunner sammen, aldrig blandede køn eller ulige antal da det så vil komme slåskampe, i starten hver 2-3 dag, de vaskes med en blomster forstøver med baby shampoo og klar eddike hvilket får fjerpikkene til at springe hurtigere, den sidste uge op til bliver de vasket hver eller hver anden dag efter behov, 1-2 dage før udstillingen plukker jeg spots, her bliver eddiken også byttet ud med lidt sukkervand hvilket får fjerene til at skinne mere.

I perioden hvor de sidder i yngleburene får de kun vand og avlsblanding, ikke æggefoder da de bliver beskidte af det, og hirsekolber kan godt ødelægge  spots/masken med slidte fjer.

Indkøb af ny/nye avlsfugle: Når jeg skal ud og købe nye avlsfugle, kigger jeg altid efter hvad jeg syntes jeg mangler på mine fugle, som jeg gerne vil forbedre, og ser om jeg kan finde en avler der viser lidt af det, som regel kigger jeg billeder på Facebook fra avlerne selv, og også billeder fra udstillinger i udlandet.

Så tager jeg kontakt til den jeg syntes har noget interessant, for at se om han har noget til salg og så lave en aftale om et besøg, Hvad koster en fugl/hvad er jeg villig til at give.

Jeg tænker ikke så meget på prisen, men siger hvis 10-20 af mine solgte fugle, kan give mig en ny der kan forstærke mig er det fint, hellere en dyr fugl jeg tror på kan forstærke mig, som 2-3 i samme kvalitet som jeg selv har som ikke kan hjælpe mig på samme måde, jeg er som regel ligeglad med farve og varietet, det er fuglens kvalitet jeg skal bruge.

Dog gik jeg sidste år efter at få lidt fornuftige Texas clearbody, hvilket jeg har fået købt hos Maarten Heylen i Belgien, det er som regel lettere at købe en god han, jeg vil personligt også hellere give mere for en god han, da han kan kan bruges på flere af mine gode hunner for at få hans gener ind i mine linjer.

Fordele ved vores partnerskab: Vi bytter selvfølgelig rundt på en del fugle i partnerskabet, bland andet har jeg fået en bror til Australskbrogede  hun, der blev bedste modsatte køn til DM 2019, vi byttede også fugle før men er blevet meget mere nu da vi nok er mere villige til at bytte/ flytte sine bedre fugle til et andet fuglehus, hvis der sidder en bedre partner der. Nogle gange flytter vi fuglene et år eller 2 og så tilbage, andre andre tilfælde bliver de når vi har flyttet dem.

I og med vi har udvekslet så mange fugle gennem årene, passer vores fugle og blodlinjen også godt sammen, så det gør jo også arbejdet et del nemmere når vi næsten ved hvad der ligger i hinandens fugle.

Det gør jo også at man måske kan se en bedre partner til ens gode fugle hos er af de andre.

Det var lidt om mig og lidt om mit opdræt af engelske undulater.


Kontaktoplysninger:
Jesper Jørgensen
Rs andersenvej 7
5580 Nørre Åby
Tlf: 24666484

Mail: jpj07@live.dk Ringnummer: PØJ

Ja tak
Send mig en email når der er ny undulat til salg

Du kan til enhver tid afmelde dig fra listen igen.

Selfølgelig deler vi ikke dine oplysninger med andre.

Hvordan

  • Du skal være medlem af DUK (Dansk Undulat Klub) for at sætte noget til salg her
  • Opslaget styres af os – og du har ikke adgang til opslaget når der er lagt op
  • Opslaget bliver vist i 2 måneder, hvorefter det slettes
  • Når du har solgt en undulat skal du kontakte os, via email, så vi kan sætte en solgt-skilt på
  • Hvis du har andre rettelser til opslaget, så send os en email, så kan vi rette det
  • For at lægge short-video på salgsopslaget skal det lægges på YouTube.
    Læs mere om YouTube funktionen her: vejledning
Undulater salg