DUK-medlem Jørgen Bolding Olsen
Som så mange andre har jeg også haft en del fugle. Da jeg var yngre, har jeg haft undulater, nymfeparakitter, finker, kanariefugl og dværgpapegøjer. Jeg har haft med udstillingen af dyr at gøre før, da jeg har udstillet høns i 15 år. Så det er ikke noget nyt det med at udstille.
Mine første udstillingsundulater var tilbage i 2006, som jeg købte, fordi jeg vil prøve at udstille undulater. Dem havde jeg desværre ikke særlig længe, i 2018 tænkte jeg igen, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at udstille undulater Jeg fik fat i Jesper Smidt Jørgensen, hvor jeg var over at besøge ham og få en snak angående udstilling af undulater og så hans flotte standardundulater. Men pengene var ikke store dengang, men så så jeg at Jesper havde et bur med australske undulater. Jeg spurgte ham, om man også kunne udstille dem og det sagde han ja til. De var noget billigere end standardundulater. Efter vi havde fået en god snak, sagde jeg til Jesper, at jeg lige skulle hjem og tænke over det, og at jeg vil kontakte ham dagen efter. Dagen efter kontaktede jeg Jesper og spurgte, om han havde tre par, som jeg kunne købe, og så købte jeg for to avlere mere, og derefter blev jeg meldt ind i dansk undulat Klub (DUK).
Så kom det næste Jeg vidste ikke helt, hvordan en australsk undulat skulle se ud til udstillingen, men det fik jeg hurtigt noget hjælp til. Der faldt mange forskellige varieteter ud fra de fugle, som jeg havde købt, når jeg ynglede. men jeg ville noget mere med de australske undulater og ville gerne arbejde med nogle bestemt variteter. På det tidspunkt ville jeg godt have Texas clearbody og normaltegnet, og de Texas clearbody, som var her hjemme, var split for andre variteter og samtidig var det svært at skaffe rene normaltegnet herhjemme også, så jeg begyndte at kigge til udlandet, hvor jeg fik en masse gode kontakter.
Så i slutningen af 2018 og starten af 2019 skifter jeg alle de fugle ud, som jeg havde købt herhjemme med nogle få udenlandske fugle, der skulle dog arbejdes med typen, og der fik jeg også rigtig stor hjælp fra udlandet angående hvordan de australske skulle se ud både fra udstillere og dommere, og det har helt sikkert gjort til det som mit fuglehold er i dag.
Der er blevet skiftet lidt ud i mit fuglehold fra dengang og så til i dag mine Texas clearbody er kommet væk, men til gengæld har jeg fået easy clearbody, spangle, lysvinget, black wings og black face og så skal jeg i gang med et lille projekt sammen med en fra udlandet, hvor vi skal lave opaline.
Jeg har ni ynglebur og ikke særlig stort fuglehus, hvor jeg har to voliere. Det ene af voliererne kan fuglene flyve ud i et voliere. Snart skal jeg til at udvide mit fuglehus lidt.
Men det var lidt om mig, og hvordan jeg kom til at udstille australske undulater.