Hvad har fugleopdrættet betydet for mig
Opstart med fugle efter besøg hos svigerforældrenes nabo 1977 der havde to par viol australskbrogede med helt hvide vinger, de var fantastisk flotte så man blev da lidt solgt, de var nemlig til salg.
Så mig hjem og bygge dobbeltbur som blev placeret i et børneværelse i vores daværende ejerlejlighed i Støvring, avl blev det nu aldrig til, men et frø var sået.
I 1979 var vi i Storvorde for at se på hus, hvor jeg straks så muligheder i garagen hvor den daværende ejer havde tømmerværksted. Der blev så senere bygget ynglereol og volierer og samtidig indmeldelse i Dansk Undulatklub, hvor jeg har været medlem siden.

I 1987 satte jeg mig sammen med 2 andre lokale undulatopdrættere Orla Olesen fra Terndrup og Jørgen Scheel Poulsen fra Kongerslev, og vi indkaldte til stiftende generalforsamling, der betød at vi fik sat gang i Øst Himmerlands fugleforening. Det blev med Jørgen Scheel som formand og Orla Olesen som kassemester og undertegnede som bestyrelsesmedlem.
Vores første udstilling blev afviklet i de små fagforeningslokaler hos SID i Kongerslev, hvor vi var så heldige at få besøg af lokalradioen og derfor fik mulighed for at fortælle lokalsamfundet, hvad vi gik og hyggede os med, dette betød da også, vi fik flere nye medlemmer.
Senere blev jeg selv formand, hvilket nok mest skyldes at Jørgen Scheel jo var sømand og derfor var meget fraværende.
Senere var vi med på den lokale messe i Kongerslev og havde en meget aktiv messestand, hvor vi virkelig fik os vist frem.
Vi fik da også stablet en udstilling på benene i Kongerslevhallen og efterfølgende i flere omgange hos Toyota på værkstedet hos Ovesen i Kongerslev.
Efterfølgende blev Lars Andersen formand og efter ham Orla Olesen i hvert fald som jeg husker det.
Orla havde jo med sin håndværksmæssige baggrund været meget arbejdsom, og ikke mindst en af de ildsjæle vort foreningsliv har så hårdt brug for. Orla var også hovedaktør i opbygning af det meste af vores udstillingsgrej.

Selv valgte jeg efterfølgende at fokuserer på undulatsporten og har af flere omgange været formand for Duk kreds 7. som er en af kredsene Danmark er opdelt i kreds 7. dækker området fra Hobro til Thy og så helt til Skagen. Her har vi til tider været over 40 undulatinteresserede på lokallisten.
Vi afholder 4-5 møder årligt, hvor der deltager et sted imellem 15 og 30 hver gang. Kredsen afholder typisk et babyshow og en Nordjysk Open, som betyder vi også har udstillere fra flere af de danske kredse.
Samtidig har vi også noget, som vi kalder onsdags træf. De ligger den første onsdage i måneden, her mødes vi, der ikke længere er arbejdsramt hos hinanden på skift, vi mødes kl. 10,00 til rundstykker og basser. Det kan jo godt kan trække ud et par timer, inden vi går i fuglehuset, dagen ender vi med at nappe en kold øl, inden vi igen kører hver til sit, tit omkring 14-15. tiden.

Som noget forholdsvist nyt er de små Australsk / farveundulater også blevet et stort hit Dansk Undulatklub, hvilket har betydet flot tilgang af medlemmer, og ikke mindst hos pigerne er der blevet stor tilgang, hvilket har været rigtig godt for klublivet med lidt kvindeligt islæt.
Så vil nogen nok tænke, at det at opdrætte disse farveundulater være noget nemmere, men her må jeg sige, at de også har mange udfordringer i deres opdræt, ikke mindst kampen for at holde dem nede i den rigtige størrelse og længde samt siddestilling er en kæmpe udfordring.
Men dejligt med denne tilgang, for det stigende medlemstal i klubben har vi vel alle brug for, det er jo det, der skal få tingene og ikke mindst økonomi til at hænge sammen som klub.

Hvorfor blev det så lige undulatsporten
Efter lidt parakitter og småfugle i starten skiftede jeg spor.
Fascinationen af at være med til at forme og udvikle en fornuftig udstillingsundulat ved målrettet at udvælge og sammensætte de forskellige typer og over tid at få øje for, hvad der skal til, hvis man vil begå sig på udstillingerne. Netop det at få øje for en god udstillingsundulat er utroligt vigtig. Nogle kommer hurtig efter det, andre lærer aldrig det. Heldigvis er der både plads til dem, der vil vinde udstillinger, og dem der nyder det sociale aspekt og går mere op i farver.
Oplevelser, der har betydet meget for lysten hos mig til at fortsætte arbejdet, har ikke mindst været den sociale side af sporten langt ud over landets grænser, der har betydet utroligt mange spændende kontakter.

I flere omgange har jeg været på studieture til England, hvor vi besøgte en del opdrættere og den engelske landsudstilling i Doncarster. Ture der altid blev afviklet med lavt budget og medbragt mad på dåse til noget af turen.
Husker stadig da der på et meget fint hotel i Doncaster blev lavet Ministrone suppe på elkedlen.
Også da den stod på citronmåne til morgenmad på fragtfærgen til England.
Og som da vi ankom til et hotelværelse, hvor der kun var en dyne og en hovedpude, og min makker var hurtig og sagde, hvis du tager puden, napper jeg dynen. Vi fik dog i receptionen skaffet et sæt mere, inden vi skulle under dynen, så det var ikke nogle luksusture men hold da op vi hyggede os.
Det er nogle af de sædvanlige anekdoter, der altid bliver fortalt, når vi mødes på landsudstillingen. Den lå for øvrigt i Kalundborg i 2022
Der kom da også lidt frisk blod i kasserne med hjem til opdrættet, det er jo næsten altid noget, der frister, når man kommer rundt.

Kreds 7 har også af flere gange lavet en studietur til Bundes Show i Kassel, der altid lå tredje weekend i november.
Selv har jeg talt sammen til, at jeg har været på denne udstilling 19 gange, konen siger godt nok, hun ikke forstår, vi gider år efter år, men der er jo så meget kvinder ikke forstår. Smil.
Vi har også flere gange deltaget som medhjælper team eller gæst under bedømmelsen. En hel fantastisk weekend der jo selvsagt knytter mange nye kontakter, man kan have stor glæde af fremadrettet.

Dommergerningen har også givet fantastiske oplevelser
Midt firserne tog jeg dommeruddannelsen i Danske fugleforeningers regi, der på det tidspunkt var lagt i hænderne på nogle af de garvede medlemmer af DUK.
Dette er efterfølgende blevet fulgt op på løbende dog nu i Duks dommerudvalg. Der afholder løbende seminarer, hvor vi uddanner de dommere, der fremadrettet skal bidrage til sporten. Som dommergruppe har vi flere gange også deltaget i det internationale dommerseminar i Tyskland.
Kriterierne for at påbegynde denne uddannelse i DUK regi er, at man har været mindst B udstiller i en årrække, og at man samtidig kan bestå en optagelsesprøve, der omhandler de grundlæggende krav til en udstillingsundulat.
Vi har den regel i DK, at det skal være en dansk dommer der skal give kommentarer under bedømmelsen i C. klassen / begynderklassen på landsudstillingen, og det var så min opgave i 2022. Her skal lige nævnes, at alle udstillere på landsudstillingen er inviteret til at overvære bedømmelsen på stole umiddelbart foran dommerreolen, hvor alle fuglene bliver båret op til dommeren.
I øvrigt nok et af de vigtigste steder for nye opdrættere at være til stede, da det giver en god indsigt i, hvorfor ens fugle ender op med sin placering.

Som dommer har jeg haft den store fornøjelse af at være inviteret til at dømme på Europaskuet i Karlsruhe, hvor cremen af europæiske opdrættere den gang udstillede et sted imellem 1500 og 2000 undulater hvert år i august, en kæmpe oplevelse hvor man som dommer bliver tildelt nogle varieteter, man så dømmer i bund. Efterfølgende samles vinderne af de enkle dommeres varieteter på podiet, og her afgør alle dommer samlet ved hjælp af stemmesedler, hvem der vinder skuet i henholdsvis voksen og årets opdræt.
Jeg har også været heldig at blive inviteret til Holland og dømme deres landsudstilling, hvilket efterfølgende har givet mange kontakter.
Mig og min makker var sammen med vore fruer på studietur til Holland/Tyskland i 2021 i 6 dage, hvor vi på turen rundt indlogerede os på hoteller i stører byer, hvor damerne kunne shoppe og hygge, imens vi var på i alt 5 fuglebesøg på turen.
Det kan varmt anbefales. På den måde har vi alle stor glæde af sådan en tur.

For nogle år siden under et besøg hos Wilhelm Trimborn, der er i ledelsen for DSV, blev jeg spurgt, om jeg ville dømme deres næste landsudstilling. Hvilket jeg da hurtig sagde ja tak til og nævnte samtidig, at hvis det kunne have deres interesse, så havde jeg flere gange dømt sammen med Bjarne Christiansen også her fra DK og kunne varmt anbefale ham.
Det er så endt op med, at vi begge de sidste to år var inviteret ned for at dømme DSV, som er den anden store tyske undulatforening.
Udstillingen afvikles i Brüggen nær Mönchengladbach. Da blev det en rigtig drengetur, har vi så lavet en aftale med min makker Erik Olesen og vores tidligere formand Lars Voss om at deltage på turen.
Det er så planen at tage et par dage med opdrætterbesøg i dagene efter udstillingen, inden vi vender næsen hjem efter igen. I forbindelse med disse internationale udstillinger, er vi altid inviteret til deres banketter, hvor der er rig mulighed for at få en snak med dem, der gør sig i sporten, hvilket jeg altid syntes har været et ekstra krydderi i det at være opdrætter og dommer.