Vestmesterskaberne i DUK - juni 2024
Jeg fik den skønneste oplevelse i sidste weekend. Min første udstilling.
Jeg er medlem af DUK, så derfor kan jeg også deltage med fugle (egen avl) på de udstillinger, de arrangerer.
Jeg kan også lade være og nyde godt af de andre mange fordele ved at være medlem af DUK. Ingen tvang 🤣
Forud var jeg lidt nervøs for, om fuglene blev stressede.. men nu valgte jeg at tage fem fugle med. En ting er, hvad man hører – en anden ting er hvad man selv oplever. Nu skulle det prøves.
Og WOW … der er gjort meget fra arrangør side for at fuglene har så meget ro, som muligt.
Publikum og deltagere får fx ikke lov til at nærme sig fuglene, mens de står i reolerne bagved. Fuglene kan ses fra afstand, når de kommer op foran publikum og bliver bedømt. Dommerne (den her gang fra Danmark, Tyskland og Belgien) var gode til at fortælle hvad de kigger på. Og det er ikke kun størrelse og farver. De fortæller også om fuglen fremstår sund og rask og i god kondition. (Og det er da i min optik den bedste ros man kan få!.. cm mål og spots og farve osv kommer i sekundær kategori, synes jeg)
Min bekymring og nervøsitet blev gjort helt til skamme. Fuldstændig!
Da jeg kom hjem og fik mine fugle i vanlige omgivelser .. de opførte sig fuldstændigt, som de plejer 👏🏻
Der har ikke været stress maver efterfølgende.
Jeg er SÅ stolt af mine pippere ❤️
Og så selvfølgelig godbidder, da vi kom hjem 😃
Af: Mette Due Kristensen (DUE)