... find din nye undulat her

Vestmesterskaberne i DUK - juni 2024

I går (01-06-2024) var jeg til vm. Det er vestmesterskaberne i DUK, men vm lyder bare så fedt 😆

Min gode opdrætterkammerat Jytte og jeg mødes alt for tidligt i Haverslev og hyggede hele turen til Fredericia. Når man deler interessen for undulater og dyr i øvrigt, så mangler man aldrig noget at snakke om 😁

Efter en lækker morgenmadsbuffet går udstillingen i gang. De australske dømmes i den ene side af Pollmann fra Tyskland, der giver sig god tid til at forklare, med Bjarne Christensen som assistent og oversætter. I den anden side dømmes de rutinerede opdrættere fra b- og a-klassen af Maarten Heylen fra Belgien. Senere overtager Bjarne scenen fra Pollmann og dømmer c-klassens undulater – her er mine tre.

Bjarne giver sig rigtig god tid til at forklare baggrunden for bedømmelserne. Gode inputs til næste fokuspunkt til os mindre rutinerede i det fremtidige avlsarbejde.

Efter spisning, lotteri og tombola kåres vinderne og Jytte og jeg vender næsen hjemad til det nordjyske. Nu håber jeg bare, at mine andre 24-fugle når af fælde færdig, så de kan komme med på Nordjyske om to uger.

Af: Betina Skovbo Korsbæk

Ja tak
Send mig en email når der er ny undulat til salg

Du kan til enhver tid afmelde dig fra listen igen.

Selfølgelig deler vi ikke dine oplysninger med andre.

Hvordan

  • Du skal være medlem af DUK (Dansk Undulat Klub) for at sætte noget til salg her
  • Opslaget styres af os – og du har ikke adgang til opslaget når der er lagt op
  • Opslaget bliver vist i 2 måneder, hvorefter det slettes
  • Når du har solgt en undulat skal du kontakte os, via email, så vi kan sætte en solgt-skilt på
  • Hvis du har andre rettelser til opslaget, så send os en email, så kan vi rette det
  • For at lægge short-video på salgsopslaget skal det lægges på YouTube.
    Læs mere om YouTube funktionen her: vejledning
Undulater salg