Mine børn og mange af mine gamle venner ryster på hovedet 😉
… hvorfor have så mange fugle??? OG hvad er en opaline? Er det vigitgt? Men her er min historie

Da jeg engang for mange år siden flyttede hjemmefra – i en alder af 17 år – på SU og ludfattig gymnasieelev. Da fik jeg et fuglebur af min lillesøster fordi – hun kunne ikke have at jeg skulle bo alene 😊 ..og så måtte jeg ud og finde en fugl, der skulle bo der. Det var dengang, at man brugte sandpapir i bunden og ingen fortalte om at undulater har det bedst når de er sammen med artsfælle.

Jeg fik en skøn og meget meget tam fugl ud af den han, som jeg valgte nede i den lokale dyrehandler – tålmodighed belønner sig 😊
Og så kom der børn til og jeg fandt ny familie til min lækre tamme han undulat.

Jeg brugte en del år med hunde og lydighedstræning på konkurrence niveau.. og der gik vel ca 15 år inden jeg fik undulat nr 2 i mit liv. Igen en alene fugl, men han lærte at sige ”hvor’n går det” og lidt andre små sætninger. Så sjov og tam. Da han døde (fedtknude) bestemte jeg mig for at vente med at få ny undulat til min datter var flyttet hjemmefra. (hun er fobisk bange for fritflyvende fugle)

Det var så her i 2019, at jeg opdagede, at man BØR have mindst to undulater. OG en hel masse andet som var nyt for mig omkring pasning af undulater.
Det kom jeg efter… og jeg fik sådan løbende en lille flok og begyndte at lave tamfugle. Til at starte med var jeg helt ligeglad med størrelser. Det handlede om at lære at håndtere de små unger og få nogle af dem ud til andre som ”kælefugle”. Det gik meget godt. Et lille opdræt. OG jeg ELSKER den daglige håndtering af unger. Det giver mig en ro i hovedet. (jeg har adhd hjerne)

Jeg har altid ringmærket de unger, der er klækket her. Men i starten af 2024 besluttede jeg mig for at ville med i DUK og have mit eget personlige ringmærke. Det er (selvfølgelig) DUE
Det åbnede så endnu en dør for mig – nemlig udstilling og sparring med ”de bedste”
I maj 2024 valgte jeg at tage nogle af mine fugle med på udstilling. Lidt under ”kærligt” pres fra andre medlemmer i kredsen. Jeg var godt klar over, at de fugle jeg kunne tage med, måske ikke lige var af god størrelse. Jeg har jo blandet australsk og engelsk og lavet tamfugle.. Men mine fugle er robuste. jeg skulle da prøve det af. Se hvad det var for noget. Mærke efter..
OG det var så god en oplevelse !!

Min største kærlighed ligger på de australske. Så det var naturligt for mig at begynde at fokusere mere på at få nogle flotte australske udstillingsfugle. Her har der igen været rigtig god hjælp fra andre opdrættere i DUK.

Jeg fik købt nogle vildt gode avlsfugle sammen med nogle andre opdrættere i kredsen. Fuglene kom til Danmark fra Belgien i sommer 2024. Man er nødt til at have nogle typemæssigt gode fugle for at være med i ”gamet” Jeg laver stadig tamfugle – den del af opdrættet vil jeg ikke gå glip af.

Jeg har været super heldig, at der er kommet nogle rigtig gode unger ud af de fugle, jeg fik anskaffet. Og dem skal jeg så arbejde videre med. Min fremtidsplan er at få nogle danskbrogede, opaliner, isabel koblet på, men der går nogle generationer før det lykkes. En normategnet er altså heller ikke at kimse af!

Kontakt via Messenger: Mette Due Kristensen