Normalt ville de første unger være klar til at komme fra forældrene på denne tid af året. Sådan er det ikke nu – tværtimod.
Der er ingen unger i redekasserne, derimod er der en masse ubefrugtede æg – velkommen til frustrationerne ved livet som opdrætter 😣
Denne sæson begyndte sent, da jeg var på en lille miniferie. Og nu kan jeg næsten ikke vente på unger længere. Hold da op, hvor jeg savner at have unger, de giver sådan en glæde – og ro. Altså ikke stilhed. Der er aldrig stilhed med 40 undulater. Men den gode ro, som når man tager en dyb indånding med en god kop te og bare er til stede.
Der var ellers et befrugtet æg, ja sikkert 4. Den koboltblå han (ham på billedet) har indtil ikke ramt ved siden af – alle æg har været befrugtede. Men så i forgårs om morgen var et af æggene gået i stykker – eller det troede jeg. Super ærgerligt, da det var første æg, som var befrugtet. Men jeg rystede det af mig, og glædede mig over de tre andre æg
Om eftermiddagen så jeg så den koboltblå slynglen med skægget smurt ind i æggesnaps. Den bandit havde ædt de restende tre æg 😭 Det føles som et urimeligt set back lige nu.
Nu er han på kun på overvåget besøg hos fruen. Sikke noget bøvl.
Så hvad sker der lige nu i mit opdræt – for lidt!
