Det var en travl dag i går. I juleferien købte jeg 6 brugte ynglebure. Jeg fik en super god pris fra en opdrætter, som stopper med fugle. I går fik jeg endelig det sidste på plads og rengjort alt. Dejligt at få overstået 🙂
Alle potentielle avlsfugle er kommet ind fra udevolieren. Jeg har 7 ledige bure og nogle flere fugle. Så der skal nok foretages en fin sortering af især hanner. Ikke mindst nu jeg forventer lidt nykøbt i nærmeste fremtid. Det er sådan set udemærket at få flere på salgslisten, da den efterhånden kun består af en viol spangle samt en reserveret viol.
Alle fuglene er i god sundhedstilstand og klar til avl på nær en enkelt. Ham har jeg allerede gået og holdt øje med, og han er nu under observation og kærlig pleje.
Så inden længe sættes slutspurten i gang avlmæssigt. Kryds fingre for at der kommer et par unger, som kan hive point hjem udstillingsmæssigt 🤞🏻